FIRMA YOGA

Et godt liv

Klager dine medarbejdere over stress eller smerter i kroppen?

Yoga er en træningsform, der passer til alle

Flere uafhængige undersøgelser viser, at yoga reducerer stress, forbedrer hukommelsen, styrker immunforsvaret og øger menneskers trivsel. De fysiske bevægelser styrker kroppen og modvirker ondt i ryggen, spændte skuldre og nakke. De rolige dele af yogaen styrker evnen til bevidst tilstedeværelse og koncentration. En vigtig modvægt til nutidens stressende samfund.

Kontakt os for mere information om vores forskellige tilbud.

Vi tilbyder også forskellige yoga-forløb til virksomheder, hvor vi har mulighed for at etablere et yogahold på din arbejdsplads.

Start eller afslut konferencen, eventet eller jeres teambuilding med en yoga oplevelse for jeres ansatte. Det er en fantastisk måde at slappe af på, enten før eller efter en aktiv dag.

Yoga kan alle deltage i, både øvede og nybegyndere, og det er en unik måde at samle styrke på – og skabe energi og overskud. Derudover er yoga med til at oparbejde et skærpet fokus på fremtidige arbejdsrelaterede udfordringer .

 

De fleste virksomheder i dag tilbyder deres medarbejdere en form for sundhedsydelse. Der er et stort fokus på at medarbejdere er sunde og motiverede i det daglige og det med rette.Tidens arbejdsmiljø er ofte præget af stress og langt mere stillesiddende arbejde end nogensinde før.

Flere undersøgelser har vist, at regelmæssig motion modvirker og forhindrer forekomsten af skader og andre stressrelaterede sygdomme. Det er blevet tydeligere, at yoga er med til at reducere risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som f.eks. diabetes, hjertekar-sygdomme, angst og depression.

Yoga åbner både krop og sind. At være stærk og i god fysisk form er helt fantastisk og med yogaen bliver det muligt for dig at opnå større mental fleksibilitet og styrke.

  

FORSKNING I YOGA

 

Yoga kan forebygge højt blodtryk, kronisk smerte og depression.

I en undersøgelse foretaget ved Harvard University, hvor 210 personer med højt kronisk stressniveau deltog, dyrkede en tredjedel af deltagerne yoga i 20 minutter hver dag. De resterende to tredjedele af deltagerne mediterede eller lyttede til lydbøger med antistress øvelser.

Forskningsresultaterne viser, at yogaudøverne i undersøgelsen, herunder nybegynderne, opnåede de største sundhedsmæssige fordele ved deres yogaøvelser. 20 minutters yoga var nok til at fremme energiomdannelse og insulinsekretion. Samtidig blev virkningerne af inflammatoriske reaktioner  og stress reduceret. Ifølge forskerne kan man nu begynde at se, hvordan yoga kan bruges sammen med medicin til behandling og forebyggelse af højt blodtryk, kronisk smerte og depression.